top of page
tufte.jpeg

Tuft dit helt eget personlige tæppe

Underviser; Christina Renee Thomsen

Se mere om underviseren her

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med tufting og lave dit helt eget unikke tæppe?

Tufting er en ny og sjov måde at lave tæpper på, og kender man i forvejen lidt til garn, er dette en fordel, dog slet ikke et krav, da alle kan lære at tufte på dette hold. Workshoppen starter med en introduktion til selve redskabet. Her vil I blive sat ind i, hvordan I bruger tuftepistolen og får jeres garn sat fast til maskinen. I vil derefter lave nogle små skitser på papir over, hvad I gerne vil tufte (evt. lav en skitse hjemmefra og gerne simpel - mellem 2-4 farver anbefales i skitsen), da vi anbefaler, man starter ud med simple motiver, når det er første gang.

Der vil være en underviser til stede under hele workshoppen til at hjælpe og besvare spørgsmål, og ellers står den bare på en afslappende og spændende workshop med god musik og hyggelige omgivelser at arbejde i.  Når man tufter, skal man huske at tage pauser, hvilket giver jer en god mulighed for at gå på opdagelse i atelierets smukke kunst samt nyde en varm kop kaffe i cafeen. Omkring kl. 17:00 stopper vi med tæpperne, og underviseren viser, hvordan vi putter tæppelatex på tæpperne, så vi kan tage tæpperne af rammerne. Så er I klar til at tage jeres tæpper med hjem og klippe dem til. 

Der vil være kaffe, te og kolde drikkevarer undervejs, og bliver du sulten, er der rig mulighed for at købe mad i vores cafe, ”På Fjorden”. Her får du 10 procents rabat, når du er til workshop hos os.

Materialer
Vi har garn til rådighed, men du er selvfølgelig også velkommen til at tage dit eget garn med, hvis der er nogle bestemte farver, som du vil tufte med - vi anbefaler tykt garn og gerne akryl, da der godt kan være en del spildgarn første gang, man kaster sig over tufting. Sørg for at have tilstrækkeligt garn med af de farver, du skal bruge – helst to garnnøgler af samme farver eller cones. Her er link til, hvor man evt. kan købe garn over, som er godt til tufting: 

https://hobbii.dk/amigo
https://hobbii.dk/happy-sheep-woolpower
https://slowstudio.com/collections/tuftegarn
https://tuftingshop.com/collections/yarn  (bestil i god tid) 
https://garncafe.dk/

Kursusstart: Lørdag d. 3.12.2022, kl. 12:00-18:00 ELLER søndag d. 22.01.2023, kl. 10:00-16:00.

Lokation: North Urban Art Studio

Undervisere: Christina Renee Thomsen

Antal undervisningsgange: 1 gang

Pris: DKK 995,-

Rabatpris: DKK 940,- (bl.a. studierabat, se vilkår ved tilmelding)

Klik nedenfor for tilmelding. Du bliver ført til FOF Aalborgs hjemmeside og tilmeldingen forgår via deres administrationssystem.

Tufte6.jpeg
Anchor 1
bottom of page